TEST

august 2019
MTiOToFLS
« mar  
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031 

Anmeldelse: BioSilk silkedråber

Biosilk silkedråber

Produktnavn: ”BioSilk Silk Therapy silkedråber”

Beskrivelse fra producenten: ”BioSilk Silk Therapy er den originale lette leave-in silkekur, som beskytter, plejer og genopbygger håret og efterlader det smukt og silkeblødt. Til alle hårtyper. Skal ikke skylles ud.”

BioSilk Silk Therapy silkedråber er en leave-in silkekur, som kan anvendes i alle hårtyper. Produktet er baseret på silkelarvens puppe, som også er kaldet én kokon. Silkedråber er et rent luksusprodukt til håret, som tilfører lokkerne glans og et smukt look. Dertil opnår man silkebløde længder ved brugen af disse lækre silkedråber.

BioSilk silkedråber, men hvorfor silke?!

Silke er opbygget af 17 ud af hårets naturlige 19 aminosyrer. Dermed minder silke utroligt meget om vores eget hårs opbygning, hvorfor silkedråber harmonerer utroligt godt med vores hårstrå. Silkeprotein genopbygger og reparerer beskadiget hår indefra og tilfører det enkelte hårstrå et silkeblødt touch. Det er muligt for silkeproteinet at optage fugt, der svarer op til tre gange sin egen vægt. Dermed vil håret få en blødhed, som du aldrig har oplevet det før.

BioSilk silkedråber forebygger således det daglige slid på hårstråene, som føn, glattejern og lignende stylingredskaber påfører det. De beskytter håret mod varme, fugt, kulde og ikke mindst de udtørrende og skadelige UV-stråler.

Silkedråberne får sin styr fra silkeproteinet. Silke er den stærkeste fiber der findes. Silkedråberne forsegler det enkelte hårstrå og beskytter derved farvebehandlet hår fra at falme og se trist ud. Brug derfor silkedråber til at bevare gløden og dybden i farvet hår.

Vurdering

Jeg har tidligere hørt om silkedråber, men fravalgte produktet grundet den høje pris. Ved første øjekast synes selve emballagen af BioSilk silkedråber ikke af meget. Gennemsigtig emballage formet med en talje.

Silkedråberne kan anvendes i både tørt og vådt hår, hvorfor jeg selvfølgelig har testet luksusdråberne i begge. Fælles for begge forsøg er, at jeg vasker håret med min sædvanlige shampoo og balsam.

BioSilk silkedråber, i tørt hår…

… bør give et glansfuldt og silkeblødt touch. Jeg hældte forsigtigt et par silkedråber ud i håndfladerne og kørte fladerne henover håret. Godt nok er silkedråberne drøje i brug, men jeg måtte ty til en ekstra omgang for at have nok til min store manke. Silkedråberne blev hurtigt absorberet i håret, men jeg føntørrede det for, at kunne skabe lidt ekstra volumen i håret. En anden fordel ved at anvende BioSilk silkedråber i tørt hår er, at de samler spidserne – de fremstår ihvertfald mere samlede og skarpe efter tilførslen af silkekuren.

Resultatet blev et glansfuldt hår og dråberne tyngede ikke det mindste, da jeg efterfølgende gik i krig med hårpudder og hårspray.

BioSilk silkedråber, i vådt hår…

… bør give et glansfuldt, sundt og smukt look. Manken blev duppet tør for vand og jeg forsøgte mig herefter med 2 metoder. Den første var, at tilføre silkedråberne og lade det lufttørre. Den anden var, at tilføre silkedråberne og føntørre det. Uanset metoden blev resultatet utroligt lækkert. Silkedråberne burde beskytte mod varmen fra føntørren, men alt andet lige synes jeg altid, at få det mest tilfredsstillende resultat når jeg lader mit hår lufttørre.

Min konklusion

Alt i alt er jeg overrasket over effekten af BioSilk silkedråberne og jeg vil helt bestemt bruge produktet fremover. Hvis du er skeptisk overfor produktet og i tvivl om hvor vidt du burde købe det – så kan jeg anbefale dig, at købe en mindre flaske til at starte med. Silkedråberne kommer i forskellige størrelsesvarianter.

Skulle det ske, at du OGSÅ forelsker dig i disse luksusdråber, bør du være realistisk med dit forbrug af dem. Køb ikke store mængder og lad flaskerne stå i vinduet. Silke kan blive harskt, når det står i solen og varme omgivelser. Så køber du en større flaske BioSilk silkedråber bør du opbevare flasken godt eller huske at bruge den hver dag.

Jeg hedder Camilla og har været frisør gennem 12 år. Jeg er en af de tilknyttede frisører her på Hair-Blog.dk. Mine artikler omhandler egne erfaringer i min salon med mine gode kunder. Jeg ønsker dig god læsning.

1 response

  1. Maria Storm poulsen

    Du har så meget ret!
    Jeg har brugt den igemmen 8år!
    Og den er fantastisk!
    Jeg har prøvet andre dråber fra andre steder, men intet er så godt som biosilk, de har nogle skønne produkter! Selv deres body lotion er fantastik ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2019. All rights reserved. Designet & udviklet af Christoffer Steenbeck