TEST

juli 2019
MTiOToFLS
« mar  
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031 

Hårpudder – tryllestøv til lokkerne

hårpudder

Hårpudder er det nye sort når det kommer til stylingprodukter. Det unikke ved hårpudder er effekten til at opsuge snavs og tilføre selv fint hår volumen og fylde. Hårpudder var på mode i 60’erne og vender nu kraftigt tilbage!

Pudder er nu ikke kun noget man bruger på røde barnenumser, dupper i ansigtet eller bruger på hænderne til styrketræning. Pudder til håret, har fået navnet hårpudder, og dermed kan pudder langt mere end ovenstående. Nogen vælger at bruge hårpudder primært til at skabe volumen og fylde i håret. Andre vælger at bruge hårpudder til at ’vaske’ håret og suge fedt, snavs og produktrester ud af hårstråene. De dage hvor alt skal gå stærkt og man ikke orker en hårvask kan hårpudder vise sig at være en god erstatning for en ’rigtig shampoo’.

The magical effect of hårpudder

Hårpudder er i sig selv ikke en ny opfindelse og har efterhånden eksisteret på markedet i mange år. Før pudder til håret fik navnet ‘hårpudder’ og blev solgt til formålet, brugte man ansigtspudder til at fremme fylde i håret og fjerne snavs og fedt.

Et af hovedformålene med hårpudder er at pulveret opsamler fedt, snavs og produktrester fra hårstråene. Dermed lettes vægten på det enkelte hårstrå og håret kan ’stå op’ uden at blive tynget af fedt og snavs.

Tryllstøvet alle taler om. Læs mere om hårpudder lige her.

Ofte vil pandehåret blive hurtigere fedtet end resten af håret, eftersom at pandehåret ’trækker’ fedt fra panden op i hårstråene. Til at afhjælpe det fedtede pandehår, som klaser ned i panden hele tiden, kan hårpudder udføre mirakler. Drys produktet direkte ind ved hårrødderne og børst herefter håret forsigtigt igennem eller føntør det.

Sundt og smukt hår med hårpudder

Drømmer du, ligesom jeg selv, om altid at have et sundt, stærkt og smukt hår uanset vind, vejr og alt andet – så kan hårpudder være en god idé. Det at man ikke bør vaske håret hver dag, men i stedet trække hårvasken et par dage, er ved at være alment kendt og de fleste følger dette råd. Hårvask slider og udtørrer det enkelte hårstrå, hvorfor man bør holde pauser imellem sine hårvaske.

Det er så her, at hårpudder kommer ind i billedet. Ved at bruge hårpudder imellem hårvaskene kan man faktisk trække hårvasken over et par dage, uden at håret får et fedtet og snavset look. Når håret begynder at blive slasket og fedtet drysser du blot lidt hårpudder ind ved hårrødderne og enten børster eller føntørrer håret, for at fjerne det overskydende hårpudder.

Hårpudder er utroligt nemt at anvende og ens hår kan få lidt fred til at blive stærkt.

Hårpudder med en mat effekt i håret

Der findes en del forskellige varianter af hårpudder, den til dato mest populære variant er den, som tilfører håret et mat look. Det at opnå et mat look i sin frisure, er efterhånden ved at være en af de mere populære trends, når det kommer til styling af håret. Dog er der en del som fravælger hårpudder med en mat effekt, eftersom en hårpragt med mørke nuancer, kan have en tendens til at se ’hvid’ ud.

Jeg hedder Christoffer og jeg har skrevet om hårprodukter m.m. siden år 2009. Her på hairblog kan du læse artikler der henvender sig til både mænd og kvinder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2019. All rights reserved. Designet & udviklet af Christoffer Steenbeck