TEST

oktober 2019
MTiOToFLS
« mar  
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

Hvordan får jeg mest ud af min føntørrer?

Q: Jeg bruger ofte min føntørrer og har fundet ud af hvordan jeg glatter håret samt hvordan jeg skaber volumen i det. Findes der flere tips til hvad man kan bruge sin føntørrer til?

fontorrer-tips

A: Der findes mange muligheder med en føntørrer! Husk at det ikke er godt for håret at det føntørres hver dag, eftersom varmen fra føntørren skader håret. Jeg giver dig her et par tips til hvordan du kan bruge din føntørrer. Jeg beskriver samtidig hvordan en føntørrer kan bruges til at glatte og skabe volumen i håret, til dem som ikke ved dette.

Glatning med føntørrer
#1: Start med at indstil føntørren på høj hastighed og varme. Føntør håret til det er næsten tørt.
#2: Når håret er tæt på at være tørt skal du bruge føn-næbet, som ofte er medfølgende. Når man bruger et føn-næb kan man bedre præcisere hvor man ønsker varmen skal gå hen og have sin virkning. Samtidig undgår man statisk elektricitet og dermed krus i håret.
#3: Inden du går i gang med at føntørrer håret med føn-næbet skal du skrue ned for føntørren så den lander på minimums varme og blæs.
#4: Løft håret med en pladebørste og lad varmen fra føntørren følge tagene i håret.
#5: Det kan være en fordel at dele håret op i mindre sektioner og tage dem en af gangen.
Ekstra: Ønsker du et ekstra glansfuldt hår kan du efterfølgende bruge et glattejern til at lægge hårstråene ned.

Skab bevægelse i håret med en føntørrer
#1:
Indstil føntørren på lav til mellemvarme og hastighed.
#2: Brug hænderne til at kramme håret sammen samtidig med at varmen fra føntørren tørrer håret.
#3: Når håret er varmest og du har det resultat du ønsker bruges kold knap funktionen på føntørren og håret fryses fast.
Ekstra: Brug aldrig en børste til dette da en børste vil trække håret ud og dermed modarbejder fylden i håret. Ønsker du ekstra fylde kan ovenstående gøres imens du står med håret foran dig så det hænger lodret ned.

Skab volumen med en føntørrer
#1:
Indstil føntørren på høj hastighed og varme.
#2: Kast håret fremover og lad det hænge ned lodret foran dig.
#3: Lad føntørren blæse varmen nedefra op for at skabe volumen og fylde i håret.
Ekstra: Afslut eventuelt med et finish produkt som tilfører håret volumen og hold.

Lås håret med koldknappen
Koldknaps funktionen sidder på næsten alle føntørrer i dag og er uundværlig. Denne funktion er vigtig hvis man ønsker at køle håret hurtig af eller ’fryse’ det fast. Hvis håret varmes op og derefter får et kulde chok vil det låse sig fast. Det er dermed nemt at holde en frisure fast i den ønskede form uden at bruge et eneste styling produkt.

Tørring af håret med en føntørrer
Som alle formentligt ved er en føntørrer primært egnet til at tørre håret. Ved hjælp af knapperne som kan justere hastigheden på blæset og varmen kan du selv bestemme hvor hurtigt håret skal tørre.

Jeg hedder Christoffer og jeg har skrevet om hårprodukter m.m. siden år 2009. Her på hairblog kan du læse artikler der henvender sig til både mænd og kvinder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2019. All rights reserved. Designet & udviklet af Christoffer Steenbeck