TEST

april 2019
MTOTFLS
« mar  
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930 

Look-a-like Angelina Jolie

Hair-blog.dk er din hjælpende hånd så du kan få hår som Angelina Jolie. Angelina Jolie er uden tvivl en af de smukkeste kvinder i verden. Hun har samtidig et fantastisk hår som man må misunde hende.

angelina-jolie

Vi viser dig her hvordan du kan få Angelina Jolie’s store sexede hår:
– Du tager fejl hvis du tror at lige hår kun kan ligge fladt ned. Selv lige hår kan være stort og sexet hvis du har den rigtige klipning og ved hvordan det skal styles!
– Lige og langt hår har brug for etager for at kunne give en god volumen. Bed din frisør om at skabe overflade etager for derefter at klippe dem i skarpe vinkler. Enten ved at bruge et skarpt barberblad eller ved at glide kanten af saksen igennem overfladen på håret. Etagerne skal være lange og falde godt i med resten af håret.
– Brug en volumengivende hårspray ved de fugtige hårrødder og brug et silikone baseret produkt i resten af håret. Del håret i to sektioner, en top og en bund. Ved at dele håret op i sektioner er det nemmere at føntørre håret. Sæt top-sektionen af hår op med hårklemmer og start med at føntørre bund-sektionen.
– Under føntørringen skal der bruges en pladebørste. Føntør sektionerne af hår fra roden til spidserne. Føntørren holdes i en position så den blæser skråt ned på håret. På den måde undgår du krus og løse hår over det hele. Du kan forøge volumen ved hårets rødder ved at dele håret op i mindre sektioner. Sektionerne børstes med pladebørsten og løftes i en opadgående bevægelse 5-10cm ud fra hårbunden. Hold sektionerne fast imens du føntørrer under dem. Lad sektionerne køle af i et 2-3 sekunder hvorefter resten af håret føntørres. Gentag processen i hele bund-sektionen af hår til det er tørt.
– Løsn klemmerne top-sektionen er sat fast med og gentag processen fra bund-sektionen i top-sektionen. Hvis det ikke lykkes at tilføre volumen blot ved at løfte håret med en kam og føntørre det er der også råd for dette. Smid hovedet forover og masser hårrødderne med fingrene imens du føntørrer håret. Når hårrødderne er tørre, ret dig op igen og føntør top sektionerne som før.
– Smid hovedet forover endnu engang og tilfør en letvægts spray i hårrødderne for at bibeholde den opnåede volumen. Forbliv med hovedet ned af et kort øjeblik og lad hårsprayen gøre sit arbejde. Ret dig op, kig dig i spejlet – Angelina Jolie’s frække hår!

Jeg hedder Christoffer og jeg har skrevet om hårprodukter m.m. siden år 2009. Her på hairblog kan du læse artikler der henvender sig til både mænd og kvinder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *