TEST

juli 2019
MTiOToFLS
« mar  
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031 

Revlon farvebomber anmeldelse

Revlon farvebomber anmeldelse

Produktnavn: Revlon farvebomber / Revlon Nutri Color Creme
Beskrivelse fra Revlon farvebomber: ”3-i-1 Cocktail: Nuancering, pleje og glans til farvet hår.”

Revlon farvebomber indeholder kationiske farvepigmenter, som virker øjeblikkeligt. Baseret på AHA-frugtsyrer (fugtgivende). Giver enesteående pleje og glans.

Vurdering af Revlon farvebomber.
Revlon farvebomber fik jeg først kendskab til for nylig igennem en veninde, der havde fået nummer 1002 anbefalet, til hendes blonde hår. Jeg farver jævnligt håret for at undgå udgroninger, nuanceforskelle og for at holde farvens dybde og intensitet i håret. Jeg har tidligere prøvet lignende hårprodukter fra Redken, men jeg var nu ikke synderligt imponeret. Men nu får disse Revlon farvebomber et forsøg!

Jeg har fra naturens side, den klassiske leverpostejsfarve i håret, som jeg bestemt ikke er tilfreds med. Derfor får jeg jævnligt håret farvet hos frisøren for at få en dybere, skarpere og mere mørk glød i håret. Det er ved ’teststart’ 5 uger siden håret blev farvet og jeg kan nu for alvor se de første udgroninger begynde at dukke op i toppen. Udover udgroninger og nuanceforskelle har håret mistet lidt af sin farve og fremstår ikke synderligt ’livligt’, når det kommer til farven. Det er selvfølgelig mørkt, men ikke med den dybe glød.

Revlon farvebombe guide. Find den rigtige farvebombe >>

Vejledningen på produktet siger: ”1) Anvend handsker ved påføring af mørke og intense farvetoner og undgå berøring af hovedbunden. 2) Påføres i nyvasket og let fugtigt hår. 3) Lad det virke i 3 minutter. Skyl og frisér håret igennem.”
Som sagt, som gjort…

Jeg startede testen med en hårvask og derefter blev håret duppet tørt med et håndklæde. Produktet foreskriver at man bruger 6 pumpetryk til kort hår, 9 pumpetryk til mellemlangt hår og 12 pumpetryk til langt hår. Jeg vurderede mit hår til at være mellemlangt til langt og tog derfor 11 pumpetryk. Jeg fordelte produktet godt i håret og lod det virke i de 3 minutter, som produktet foreskriver.

Håret blev skyllet og forskellen var tydelig med det samme. Håret virker nu altid mørkere når det er vådt, så jeg lod håret lufttørre og vurderede herefter hårets kulør ifht. til før brugen af denne Revlon farvebombe. Håret fremstod dybere i farven, mere glansfuldt og i det hele taget utroligt sundt ifht. til før jeg brugte produktet.

Konklusion på min test af Revlon farvebomber.
Der er ingen tvivl om at Revlon farvebomber kan spare en for en hel del penge og genopfriske farven i håret til ug, kryds og slange. Jeg vil varmt anbefale Revlon farvebomber til mine bekendte og selvfølgelig til alle andre der også farver håret.

Positivt ved Revlon farvebomber.
– Umiddelbar effekt
– Tilfører hårets farve dybde
– Nem at dosere og anvende

Råd til brugen af Revlon farvebomber.
– Hold dig til de anbefalede ‘pumpetryk’ ifht. hårets længde
– Dub fugten ud af håret før du bruger Revlon farvebomber

Jeg hedder Camilla og har været frisør gennem 12 år. Jeg er en af de tilknyttede frisører her på Hair-Blog.dk. Mine artikler omhandler egne erfaringer i min salon med mine gode kunder. Jeg ønsker dig god læsning.

1 response

  1. Celine

    Hej, hvilken nuance/tal brugte du til din hårfarve?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2019. All rights reserved. Designet & udviklet af Christoffer Steenbeck