TEST

juli 2019
MTiOToFLS
« mar  
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031 

Undgå hattehår med disse tips

Undgå hattehår og dermed en dårlig hårdag

En dårlig hårdag kan være altafgørende for hvordan ens dag starter, forløber og slutter. Om vinteren er de fleste utrolig afhængig af en varm hue og jeg selv min store strikkede, som giver mig varmen. Udenfor ser jeg hamrende godt ud, men når jeg kommer indenfor og tager den af er håret fladt og jeg er nu offer for fænomenet ’hattehår’.

Det flade, kedelige og ikke specielt spændende hår kan gøre starten på min dag til det rene helvede. På godt gammel dansk er dette starten på en vaskeægte dårlig hårdag! Dog er jeg heldigvis ikke alene om dette. Det er et klassisk dilemma, som de fleste må igennem igen og igen og igen. Hattehår opstår når man ønsker at holde sig varm i vintermånederne eller se smart ud med kasket eller en anden hat om sommeren. Dermed opstår dilemmaet. Umiddelbart er det ikke muligt at have hat på og samtidig have en frisure der vækker opsigt – på den gode måde!

Hvad enten man skal have en motorcykelhjelm, cykelhjelm, kasket eller hue på er det stortset umuligt at style håret inden og forvente at håret sidder godt når man tager sit ’udstyr’ af igen. Et godt tip, som jeg ofte bruger, er at vente med at style håret til jeg er kommet frem til min destination. Jeg tager selvfølgelig ikke den store strikkede hue af, før jeg har placeret mig foran et spejl og en masse stylingprodukter ved siden af…

Der findes et par gode råd til hvordan man kan forebygge og måske helt undgå hattehår. Hvis man ikke har mulighed for, at vente med, at sætte håret til man er nået frem og derfor må style det inden hue, hat, kasket eller andet placeres på toppen.

Plej håret med interesse og undgå hattehår

Et velplejet, sundt og naturligt hår uden for mange stylingrester i, vil være et godt udgangspunkt når hattehår skal undgås. Sørg derfor altid for at håret er plejet og at du bruger de rigtige hårprodukter til netop din type hår.

Sundt hår har ’hukommelse’. Sagt på en anden måde, vil et sundt og velplejet hår være mere tilbøjeligt til, at kunne rejse sig efter en kasket, hue, hat eller lignende er taget af. De bedste råd til, at holde håret velplejet er bl.a. at spise sundt og undgå varmeredskaber. Kan du ikke undvære at style håret med et varmeredskab bør du selvfølgelig altid anvende et varmebeskyttende produkt og et godt glattejern fra f.eks. ghd glattejern, som du kan læse mere om lige her.

Vælg stylingprodukt med omhu og undgå hattehår

Kan du ikke vente med at style håret til du er nået frem, bør du undgå specifikke hårprodukter. Undgå altid gele, voks og pomade lignende stylingprodukter. Disse 3 produkt har en evne til at varme sig selv op, hvis de bliver lukket inde i en hat, hue, kasket eller lignende. Varmen vil få din frisure til at klaske sammen og selve stylingproduktet vil sikre at det forbliver klasket sammen…

Undgå derfor at tilføre håret store mængder af voks, pomade eller gele før hovedbeklædningen er taget af. Har du brug for at tæmme flyvske lokker og kan du derfor ikke undgå at måtte bruge et stylingprodukt inden du er fremme, kan en hårspray med et let hold og en antikrus effekt gøre underværker. En olie til håret, der tørrer ind i hårstråene, vil også her kunne gøre det.

Husk din hårspray og undgå hattehår

Har du langt hår kan du med fordel have en mindre hårspray med i tasken. Efter håret er blevet gjort fladt under hovedbeklædningen, kan du nemt og hurtigt skabe lidt volumen og fylde i håret. Kast håret fremover og lad det hænge ned foran dig. Spray let med hårsprayen direkte ved hårrødderne og ret dig op igen. Puf håret op med fingerspidserne og se hvordan du kan skabe et flot og fyldigt look, helt nede fra hårrødderne!

Hårspray kan være din bedste ven; læs her hvorfor!

Få styr på flyvske lokker og undgå hattehår

Har du langt hår og kæmper du i forvejen med flyvske lokker og hår der står ud til alle sider, kan du med fordel anvende et silkebånd. Det kan lyde banalt, men det er utroligt effektivt! Pak håret ind i et silketørklæde inden du tager hat, hue eller kasket på. På denne måde undgår du at håret står ud til alle sider, når du tager hovedbeklædningen af igen. Samtidig kan det hurtigt blive et hit at gå med et silketørklæde under hatten, når det er i den rigtige farve og matcher resten af tøjet!

Sæt først håret når du er fremme og undgå hattehår

Det mest simple trick er blot at vente med at sætte håret, til du er nået frem. List ind af skolens bagindgang eller bagtrappen til kontoret og gå direkte og målrettet imod nærmeste toilet. Hiv din ID voks op af tasken og style håret til ukendelighed!

Jeg hedder Christoffer og jeg har skrevet om hårprodukter m.m. siden år 2009. Her på hairblog kan du læse artikler der henvender sig til både mænd og kvinder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2019. All rights reserved. Designet & udviklet af Christoffer Steenbeck